torsdag den 24. marts 2011

TÆLLE TIL TI OG SIGE CYKEL.

Hej! Jeg hedder Julie, og er 16 år gammel. Jeg bor i Næstved med min mor (Anette), far (Stig), lillebror (Victor) og mine to gravhunde (Futte og Luffe). Vi bor i et lille, men hyggeligt hus. Min mor er her for nylig blevet folkeskolelære, min far er logistikchef og min lillebror er på sit syvende år i folkeskolen.
Jeg går på Næstved gymnasium - Danmarks største gymnasium. Jeg er utroligt glad for at være der, det sociale er fantastisk, jeg har fået så mange venner efter jeg kom derud, som jeg slet ikke kan undvære. Dog kan det også være ret hårdt. Nogen gange føler jeg at de ligger et stort pres over os, med mange afleveringer, lektier, og skole fra 8 – 15:15. Men sådan er det at gå i gymnasiet, jeg tror også at pres til en vis grænse kan være sundt. Jeg mener at en af de ting man skal lære på gymnasiet er at kunne håndtere og klare presset, så man eventuelt kan klare en videregående uddannelse på universitetet eller lignende. Jeg har valgt en humanistisk linje, med spansk, engelsk og naturgeografi, og så har jeg valgt at være interkulturel. Det vil sige at man skal ud og rejse i 1.G, hvilket man normalt ikke skal. Og så skal vi ud og rejse 3-4 uger til et land vi selv vælger i 3.G. Det kilder i maven på mig når jeg tænker på alt det vi skal opleve. Jeg er så sulten på nye kulturer, sprog og bare generelt at se verden.
Jeg elsker at danse, høre musik, spille guitar, fotografere, være sammen med mine venner og familie. Jeg har altid elsket at danse, men det er først her på det seneste at jeg er begyndt at gå til det. Jeg har danset show dance, jazz ballet og lidt moderne dans. Og så har jeg været med i musicalen ’Moulin Rouge’ som can can danser, hvilket var det vildeste. Den tid vil jeg aldrig glemme. Desværre har jeg bare ikke rigtigt tid til det længere når jeg både har skolen og et arbejde, så nu bliver det kun til noget zumba et par gange om ugen. Fotografering er også en af mine nye hobbys, som jeg elsker. Elsker bare at tage kameraet med på eventyr og så ellers bare skyde løs, udenfor og indenfor. Det jeg mest har arbejdet med er naturen. De musikgenrer jeg hører er rock (mest gammel rock, f.eks. Queen), elektronisk, noget country, jazz, og reggae. Jeg hører egentligt meget forskelligt. Udover alle mine hobbys bruger jeg også meget af min tid i Netto, hvor jeg arbejder.
I en alder af 9 flyttede jeg med min familie til Holland, i en lille by der hedder Venlo, ved den tyske grænse. Min lillebror og jeg gik i normale hollandske skoler, med etniske hollandske børn. Det var rigtig hårdt i starten, de tre ugers undervisning i Hollandsk inden skolestart kun var til lidt hjælp. Og det var utroligt frustrerende da en hel flok nysgerrige hollandske børn interesseret forsøgte at snakke med en, når det eneste jeg kunne var at tælle til ti og sige cykel. Men når man er omgivet af sproget hele tiden lærer man det utroligt hurtigt. Det var en utroligt spændende oplevelse, og fascinerende at man egentligt ikke skal længere væk end til Holland før kulturen er helt anderledes. Dog har jeg efter tænkt på at det egentligt var en utroligt svær proces (som jeg aldrig rigtig er sikker på jeg kom igennem) at føle sig rigtig hollandsk, og føle sig som en ”del” af det hele.
Nu ved i så lidt om mig, og mit liv er vel ikke så meget anderledes end andre teenagers liv. Jeg er en livsglad pige, der er klar til udfordringer og nye og spændende oplevelser.
- Julie :-)

Hi! my  name is Julie, i am 16 years old and live together with my mom, dad, littlebrother and my two dogs. I am a student at Næstved Gymnasium. I love playing the guitar, listening to music, photografing, dancing or just hang out with my friends. I also work in a supermarket called Netto. When I was 9 years old, my family and I moved to Holland where we lived for two years. I learned a lot there, and it was a fun experience to see how different the culture is i Holland. It was very hard to learn being a part of everything. I love traveling, discovering new cultures and languages.



Her har vi futte.
Here is Futte.

 Og Luffe.
And Luffe.

Her er jeg.
This is me.

Et billede af skolens aula, som er det sted alle kan være og mange holder frikvater, eller bare arbejde.
A picture of Næstved Gymnasium, here everybody can get together, take breaks or just work. It's called the Aula.  

Og nu lidt billeder jeg selv har taget. Alle billederne er taget et sted der hedder lagunestien som er et sted der ligger tæt hvor jeg bor. Det er det smukkeste sted, elsker at gå der.
Here is some pictures, I shot. All the pictures are from a place called the Lagunestien (a path). It's near by my house, and it's very beatiful, i love just going for a walk there.  



Ingen kommentarer:

Send en kommentar